Her er et billede hvordan det ser ud på computer.
Selv kun bruger IPad, så kig lige på dette billede.
(værktøjet virker udmærket på IPad, det er bare ikke ligeså "mundret".)
Værktøjet er beregnet til brug med keyboard.
Til kurset | Om at improvisere | et andet jazz kursus | Manual til denne side | Harmonilære | Improvisations foredrag | Effektiv indlæring | standard fraser (Gode "Licks") | Harmonianlyse af standard melodier
(OBS disse sider fungerer med de flester browsere, men ikke Microsoft Internet Explorer, som er en forældet browser.)
Jazz kan ikke læres ved at spille efter noder.
Jazz lærer du ved at spille sammen med nogen.
Problemet er, at det er de færreste, der gider at backe dig op mens du lærer at improvisere.
Denne side (jazz.oleviolin.com) kan hjælpe dig igang.
Basalt er der 3 typer af lydfiler.
Tidligere har jeg ikke ment, at jeg spiller godt nok, og har skrevet nogle strofer ned i Band in a Box,
som så er inkluderet i mine tidligere jazz kurser. Værktøjet jazz.oleviolin.com understøtter effektiv indlæring
Vi har alle forskellige måder at lære ting. Det vigtige er, at man finder sin egen måde.
Som nybegynder er det svært at komme igang. For som regel har du altid spillet en melodi, det kan være svært at pludselig skulle spille noget der lyder godt,
hvor du skal lave melodien mens du spiller.
Se også: effektiv indlæring
Rytmen er det vigtigeste, men også det sværeste at beskrive.
Du kan lære en del ved at "spille sammen med" indspilninger. Først og fremmest når du lærer melodien, men det kan også være en god ide at lære en solo udenad.
Du kan lære at spille hurtigere, ved at starte langsomt og gradvis sætte tempoet op. Du vil lære, at de rytmiske fraseringer er de samme hvad enten du spiller langsomt eller hurtigt,
Men når du sætter hastigheden ned, er de nemmere at lære. Det kan være meget svært at følge en jazzmusiker, der har spillet mange år i 100% tempo, og du bør overveje,
at være tilfreds med at kunne spille rytmisk korrekt i 90%, 80% eller 70% hastighed. (Du kan starte lavere end 40% hastighed ved at bruge minus tasten på dit keyboard.)
Det er min erfaring, at man lærer ikke at improvisere ved at kopiere en solo. Måske kan du lære et godt "lick" (det vil sige en lille strofe). En god ide er at spille noget andet end det solisten spiller.
Dette er ikke tilladt når man spiller i et rigtigt orkester, men du kan gøre det når du spiller sammen med en indspilning, for musikeren der lavede indspilningen kan ikke høre hvad du laver.😀
Når man spiller i et orkester skal man tage ordet solo alvorligt. Solo er italiensk et italiensk ord der betyder alene. Ikke helt alene, rytmegruppen spiller med.
Lyt til soloen, prøv at kopiere det du lige har hørt, det gør ikke noget, at det ikke bliver helt det samme.Det er måske den meste effektive strategi til at lære at improvisere.
Harmonilæren er musikens grammatik, mange synes det er svært med gramatik, men du vil opleve, at det er nemmere at lære et sprog hvis du også lærer grammatikken.
Men hvis du har svært ved at lære grammatikken, kan du sagtens lære sproget alligevel. Sådan er det også med musik og improvisation. Du kan sagtens lære at improvisere
uden at kende harmonilære. Harmonilæren er bare en genvej, til at komme hurtigere igang. Når du kan lidt harmonilære kan du også forenkle. II-V-I -erne som er så poplulære i jazz-musik,
er faktiskt over de samme toner i alle tre skalaer, man flytter bare grund tonen. Når man først ved dette, behøver man ikke tænke på hver akkord, men mere på akkordmønsteret.
Det kan være en god ide at vide, hvilke toner der indgår i en akkord, for så kan du hurtigere komme igang, men din soloer bliver kedelige i længden, hvis du kun spiller akkord toner.
Når du først er kommet igang, så kan du altid klare dig med at spille akkord tonerne, men
At øve skalaer bliver ofte brugt for at lære dine fingre hvilke toner der hører til i de rigtige tonearter.
Men hvis du synes det er kedeligt at øve skalaer, så lad være.
Hvis du synes at det er for svært at lære akkorder, så øv dig på en anden måde. Det må ikke være svært eller kedeligt at øve sig.
Prøv at måle din egen fremgang, med hvor du var for en uge, måned, halvt år siden. Lad være med at sammenlign dig med andre! Der vil altid være nogen, der er bedre end dig!
Vær kritisk når du spiller en tone, prøv at lytte rigtig godt efter rytmemønster, og lav dine egne rytme mønstre sådan at de er interessante at høre på.
Når du øver skalaøvelser:Prøv at lave rytmen mere interesant end det du hører.
Om at lære soloer udenad
Systemet på jazz.oleviolin.com er rigtig godt til at lære soloer udenad.
Du kan gemme små dele af soloen, og øve på disse separat og i langsom gengivelse. Det gør det meget hurtigere at lære teknikken når du kun skal lære - og huske - lidt ad gangen.
Desværre:
Mens du lærer at spille en solo udenad kan du lære at få et bedre forhold til rytme og renhed.
Pas på at en når du spiller sammen med en anden solist kan du lære at følge rytme, og følge i renhed, det er desværre ikke helt det samme som at spille rytmisk, når man spiller alene eller at spille rent når man spiller alene, men det hjælper, hvis du er opmærksom på det.
Med andre ord: Det kan være svært at gå fra at spille sammen med en god solo, og så gentage den samme solo mens du kun hører akorderne fra Band in a Box.
Den solo, du har lært udenad bliver sjældent lige så god, som den solo du laver selv - on the fly. Men det at lære en solo uden ad kan være en god bid på vejen derhen.
Rock musikere bruger i stor udstrækning den samme solo- igen og igen. (click på de 3forskellige links og hør 3 ens soloer af Eagles i melodien Hotel California - med 40 års mellemrum ! - refærdighedsmæssigt er der her en anden solo over de samme akkorder)
Det er ikke god stil i jazzmusik at lære solo udenad, men det kan være en øveteknik at komme videre.
Lær strofer (licks)
En god ting man kan gøre mens man øver sammen med en indspilning at finde god licks (små strofer), som man så kan lære udenad for at indkorporere i sine egne soli.
Når du øver dig sammen med en musiker, og du hører et "lick" som du gerne vil lære. Tryk tast E på din computer, mens du spiller melodien (følg link til ydderligere forklaring og idé til hvordan man bruger Tast E).
Gemte strofer
Brug de gemte strofer når du øver dig
Lav strofer med A og B taster
Gem ny strofer hvis du har noget du vil øve over flere dage i træk
Om at spille rent
Hvis du spiller violin, er der ingen grænser for hvor falskt det kan lyde. Jazz er tempereret musik, og tempereret musik er altid lidt falsk i forhold til de rene ikke-svævende intervaller, som man bruger,
når man stemmer sin violin. Du skal lære at spille tempereret rent, og mange mennesker kan desværre også lære at spille andre toner end de tempereret rene, sådan at det lyder decideret falskt.
Violinister opfordres ofte til at lære at spille klaver, dels for at lære akkorderne, men også for at lære at spille tempereret rent. (klaveret skal så holdes velstemt). Hvis du ikke har et klaver kan du købe en clip-on tuner.
Med clip-on tuneren kan du standse op en gang immelm og check at dine toner er rene. Hvis tonen ikke er ren, så flyt fingeret til tuneren siger at den er ren. Spil så den samme tone et par gange, og prøv at huske hvor du sætter fingeren (fingerens position) , og hvordan den rene tone lyder.
Dette gælder specielt for toner, der ikke klinger sammen med løse strenge f.eks. tonen Ess. Eller hvis du lærer at spille i position.
Du kan også prøve at lære hvordan violinen klinger, eller stryge op imod en løs streng, men her lærer du de rene ikke svævende intervaller, der er lidt forskellige fra dem man bruger i den vestlige musik, (og dermed også i jazz musik - jeg vil ikke her diskutere "blå" toner, som dækker over flere forskellige koncepter).
Lær positions spil
Dine soloer bliver mere varieret hvis du kan spille i position. Det er fordi du kan lave de samme løb med fingrene men med et forskelligt resultat, når du spiller i position. Med position kan du også spille højere toner, og det gør nogen strofer som kan være svære at lave i
Start med 3. position. Lær også at spille i ½ positon sådan at du kan lave kromatiske løb. Kromatiske løb kan i øvrigt laves i alle positoner, jeg synes personligt at det lyder bedre hvis du laver kromatiske løb hvor hver tone har sin egen finger, and at du glider med fingrene. Men dette er ens mags sag.
Hver position har sine fingerstillinger i forskellige tonearter. Det er en fordel at øve så meget, at du i hvert fald i 3. position kender fingerpostionerne for de forskellige tonearter.
Bb-tonearter
Jazz spilles ofte af clarinetter, saxofoner og trompeter, hvor grundtonen er Bb eller Eb, altså 2 eller 3 B-er lavere. Det er en god ide at du lærer at spille både i C-dur, F-dur Bb-dur og Eb-dur.
Band in a box indspilninger
Med Band in a box indspilninger kan du opleve dig selv som olisten. Nogen gange er der lavet melodien først nogen gange er der slet ikke nogen melodi indspilng.
Som regel er der lavet en sløjfe Hele (cont), der lige præcis passer med antalet af kor. Hvis du føler dig "lost", ikke lige ved hvor du er kommet til er det en god ide at trykke tast C
Der er 4 mapper, der alle starter med Valde, der indeholder 8 af Valdemars melodier.
(Vi spillede 4 af melodierne på kurset "All Of Me", "On the Sunny side of the Street", "Jeg sætter mig i solens sidste stråler" (I'm gonna sit right down and write myself a letter), og "Gå med i lunden")
Det anbefales at du starter at lære en melodi ad gangen
Læg mærke til at melodierne "All Of Me", "On the Sunny side of the Street" har sine egne mapper, med flere muligheder.
Denne vejledning er blevet ret lang.... for jeg har prøvet at "få det hele med"
Desværre er der mange ting, der skal beskrives,
en pdf-udgave af denne side er allerede oppe på 50 sider!
Jeg har også hentet nogle forskellige blues ting over fra mit gamle kursus. Det er bl.a. for at forklare hvilke toner der indgår i en Dur-akkord, og en 7-er akkord.
Jeg bruger selv denne information en del når jeg improvserer. Men det er også fordi Blues formen er en meget simpel form, at lære at improvsere efter, som bliver brugt til at jamme sammen.
Jeg har lavet en del øvelser i alle tonearter, idet det er godt at kende "alle tonearter og alle toner" på dit instrument (nogen af de umulige tonearter med mere end 4 krydser /mere end 4 b-er kan man dog sagtens springe over) .
Denne vejledning har så groet til at blive en beskrivelse af den mest basale harmonlære.
for ligesom det er nemmere at lære sprog, hvis man også lærer gramatik, så er det nemmere at lære jazz musik når man kan lidt harmonilære.
start med at gå igang med at spille...
(vælg melodi, eller soli under strofer, og så kører det bare....)
...og vend så tilbage til vejledningen, læs den gerne flere gange.
Denne pakke kan bruges til at øve sig på mange forskellige måder.
Her er et billede hvordan det ser ud på computer.
Selv kun bruger IPad, så kig lige på dette billede.
(værktøjet virker udmærket på IPad, det er bare ikke ligeså "mundret".)
Værktøjet er beregnet til brug med keyboard.
Hvis du køber et keyboard til din Ipad, (og lærer keyboard shortcutene) så bliver det næsten lige så nemt som computer.
Vælg
Hvis du har mulighed for at bruge en computer første, så gør det.
For Ipad'en er ikke så nem at bruge som en comuter.
Når du først har lært at bruge verktøjet, kan du sagtens bruge IPad, dog vil det være nemmere hvis du får et bluetooth keyboard til din Ipad.
På Ipad og Iphone "klapper menuerne sammen" og bliver til drop-down menuer. Det gør at du kan overse at de er der.
Men de er der, og det er vigtigt at du bruger dem. Jeg sætter systemet op til at starte i en mappe, med en bestæmt melodi. Hvilken mappe og hvilkem melodi, er lidt tidsafhængegt af hvem jeg sidst har talt med, og hvad jeg mener er hoved anvendelsen af systemet lige nu. Det er vigtigt at du selv kan finde andre mapper med andre muligheder.
Og det er ikke helt så intuitivt hvordan det skal bruges på Ipad og telefon.
Når du bruger IPad eller telefon, har du som regel ikke et tastatur, og du må klikke på linkene for at lave strofer ændre hastighed.
det det kan lade sig gøre. Men jeg må indrømme at systemet er lavet til brug på computer med tastatur.
Dette er en samling "værktøjer" der kan bruges til at lære at improisere.
Hvis du bruger IPad vil det være en fordel at invistere i et Bluetooth keyboard eller ligenende til din Ipad
(kan købes for under 200 kroner)
(står på forsiden, hvis du bruger Ipad uden keyboard kan du klikke på linene på forsiden.)
Når du står med et instrument i hånden er det svært at bruge mus, derfor lær dig disse shortcut.
Tallene 1 4,5,6,7,8,9 bruges til at sætte hastighed. 1=100% hastighed 4 = 40% 5= 50%, 6 = 60% 7= 70% osv.
3 tallet bruges til at gå tre sekunder tilbage, ← piletaster på dit keyboard kan også bruges til dette. ← →
+ og minus kan bruge til at forøge eller sætte hastigheden ned i mindre trin.
P: Start/pause
S: Start (sætter også hastighed til 100)
A og B sætter henholdsvis start og slut for en "båndsløjfe".
Vær precis sådan at det præcis svarer til den strofe du vil lære.
Det kan f.eks. være en gennemspilning (det man på "jazzsprog" kalder "et kor"), en reprise, eller en strofe, det kan også være et kort stykke, der er svært at lære)
Kllik på Gem strofe-knappen hvis du vil gemme strofen til senere brug.
R: Reset sløjfe, det vil sige spille hele melodien.
C: går tre sekunder før A-punktet giver dig en mulighed for lige tage instrumentet op og starte på det rigtige sted. Hvis du har sat sløjfen til melodien i Band in a box, så får du "count-in" når du trykker på C.
Tast C er også god hvor du spiller solo (cont) når du trykker på tast C vil du lige høre slutningen af melodien
D: går tre sekunder før slutpunktet, bruges til at checke at din sløjfe er sat rigtig op
Det er vigtigt at sløjferne fungerer rytmisk, sådan at du kan øve på sløjfen uden at springe taktslag over.
F (fortsæt) sletter B-punktet men ikke A. Bruges til at udvide sløjfen.
E: tast laver en fuld (A/B) sløjfe, der ender lige det tidspunkt hvor du trykkede på tasten og starter 3 sekunder før.
Denne tast kan være god, når du hører en melodi eller en solo, og hvor du lige har hørt en strofe som du vil lære. Hvis sløjfen ikke helt passer kan du med piletast flytte start punktet A (pil venstre + A lige der hvor sløjfen skal starte)
Med F-tast kan du flytte slut punktet (+tast B lige der hvor sløjfen skal slutte,
Til sidst:
tast D for at checke, om start og slut hænger sammen, her jumper du til 3 sekunder før slut af strofen og kan høre om overgangen fra slut til start igen ligger nogenlunde rytmiskt (der må gerne være en lille indedning før det du vil lære, men overgangen mellem B- og A-punkt skal være rytmisk.
Du kan så bruge 3-tal i kombination med A for at fixe starten af strofen, og eventuelt B tast måske i kombination med F-stast for at fixe enden af strofen.
Ofte er det godt , nok at lige trykke på E.
Kombinationen D, F og A (efter 3 sekunder) starter en ny sløjfe præcis efter den sløjfe du lige har lavet.
Strofen kan f.eks. være
Sletning af en gemt strofe
For at slette sløjfen vælg sløjfen i listen og tryk på Slet-knappen,
Klik OK-knappen når du spurgt om du virkelig vil slette strofen. (eller fortryd)
N: Næste melodi (man kan også bruge knappen
Tip du kan tage hjemmesiden med på din telefon og høre alle melodierne.
G: Gentag melodi (toggler mellem næste og gentag indstilling. Gentag instillingen er ikke
Workshop metoden er meget udbredt til folkemusik kurser hvor man lærer melodier udenad.
Dette program er opbygget udfra workshop metoden.
Ved at skrue hastigheden ned, er agogi-en bebhold, den er bare blevet så langsomt at du kan opfatte hvad der sker.
Det er vigtigt at du ikke bare lytter, men spiller sammen med musikken. Hvor du prøver at ramme den agogik, der bliver spillet.
Jeg har i denne beskrivelse argumenteret imod, at lære soloer udenad.
En god grund til at alligevel gøre det er, hvis du fokuserer på ikke kun at lære tonerne, men også at lære den rytmiske upræsition - agogien.
En anden måde at lære agogi-en er at "spille sammen med". Mens du spiller sammen med en artist, lytter du ikke bare til hvilke tonefigurer han bruger, men også agogien i tonefigurerne.
Du kan så kopiere tonefigurer og agogi lidt senere end du hører det. Du behøver ikke at "ramme", de samme toner og den samme agogi, men du kan lave dine egne figurer med inspiration fra det du hører.
Med strofe-funktione kan du afgrænse en speciel solo, og køre denne "i-ring", eller du kan lave en strofe med hele melodien som så kører i ring.
Jo flere gange du gentager en øvelse, jo mere lærer du.
Det er vigtigt at du fokuserer på at slappe af. Det kan være en god ide at øve sig foran et spejl, for i spejlet kan du checke din kropsholdning, og se om du slapper af.
I 1983 var jeg udstationeret i emiraterne for mit arbejde. Jeg havde før jeg tog af sted haft en del problemer med spændinger i skulderen på grund af violinen.
Jeg havde taget violinen med på min udstationering. På hotelværelset var der et spejl. Siden den dag jeg så min forkrøblede spillestilling i spejlet,
og fik rettet ryggen og kropsholdningen op, har jeg ikke haft problemer med spændinger i ryggen, der skyldes violinen.
Hvis du ikke har et spejl, kan man til nøds bruge et vindue efter at det er blevet mørkt, og hvor du sørger for at rummet du spiller i er godt oplyst, vil du kunne se din egen reflektion i vinduet.
Hvis du føler at folk på gaden glor, så tænk på, at du behøver ikke at observere dig selv særlig længe, før du kan se hvor du spænder. Som nævnt ovenfor er det først når du er afslappet, at du kan spille hurtigt.
Det kan være en god ide at indspille det du laver på telefon, video eller lyd.
Forbered dig på en skuffelse! Men brug det som en guideline til hvordan du kan forbedre dit spil.
En anden god måde at komme videre er at opsøge en proffesionel jazz violin lærer.
Alfkil kommer til København fra Fyn til Januar
Opstrøg eller nedstrøg: I jazz er det vigtigt at du spiller frit. Dr er altid et strøg, der passer bedre til en figur, men hvis dit spil skal være helt frit, kan det være en fordel at lære at tage figrurer med det forkerte strøg.
Det er selvfølgelig også vigtigt at du kender de metoder (med ekstra bindinger, lyft af buen osv..) , der gør at du får det rigtige strøg i så stor udstrækning som muligt.
Positions spil: At spille høje toner (over 6. positon på E-strengen) har en vis "imponator"-effekt når som får publikum til at klappe.
Folkemusikere er mest vandt til at spille i 1. position, og går kun op når det er absolut nødvendigt. Til jazz musik brug vil du opleve,a t det - at behørske positons spil - giver dig mange ekstra muligheder indenfor improvisation.
Du kan lave de samme finger figurer, i forskellige positioner, og det lyder forskelligt.
Start med at lære at spille i 3. position. Sørg for at få styr hvordan fingerstillingen er i de forskellige tonearter. Transponer skala øvelserne en oktav op.
Sørg for at du kan spille i positon også på A-, D- og G-strengen. Check at alle dine toner bliver rene. og vænd din hånd til hvor halvtone trinene sidder (der hvor fingrene sidder sammen.
Husk at intervaller bliver kortere på strengen når du kommer op i positon. Lær dig at lave flageoletter, sådan at du kan checke din renhed. Brug også en klip-on tuner.
Flageoletter:Flageoelet, betyder egentlig fløjte tone (på fransk). Den opstår når du dæmper grund tonen på strengen sådan at kun overtonen frembringes.
Overtoner dannes ved at satrengen kan vibrere på halve sin længde 1/3 af sin længde 1/4, 1/5, 1/6 osv av sin længde. Normalt bruger man dog kun ned til 1/5 af strengen.
Halvdelen af strengen tages normlat i 3. position hvor du strækker 4. finger op til 4. position.
Rør meget let ved strengen med fingernen, og sørg for at strengen kan svinge på her side
af fingeren, sørg for at stryge lidt nærmere stolen sådan at buen ikke dæmper den kortere strengs svingning.
Stehpane Grappeli bruger meget flageoletter når han spiller.
Stykket Daphne spilles A-stykket med 1/3 og 1/4 flageoletter på D-streng og A-streng.
Det er underligt at spille flageoletter for man spiller den højere tone ved at holde fingeren lavere på strengen. (1/4 flageoletten på 3. finger klinger højere end 1/3 flageoletten på 4. finger.)
Flageoletter bruges også i folkemusik til at illustrere fulgefløjt
(gøgkoko og svane)
Lær at spille rent : Proffesionelle musikere spileller som regel rent. Mange violinister lærer sig selv nogle forkerte intervaller. Hvis du hører til dem, der har svært ved at høre hvad der er rent.
Træn dit øre. Stop op og check med en tuner om den tone du laver også er ren! Dette gælder specielt når du lærer ny (svære B-tonart-) skalaer, og når du lærer positions spil.
Jazz musikere forholder sig til akkorderne i en melodi, og så laver man noget andet, der passer til akkorderne.
Der er i virkeligheden kun en regel: Det skal lyde godt.
Men hvordan kommer man derhen?
Det bedste er jo at melde sig ind i et jazz-orkester.
Men de færreste jazz orkestre vil have nogen med,
som ikke har lært at improvisere.
Dette kursus er et bud på hvordan du kommer igang.
Det er et værktøj hvor du kan skrue ned for hastigheden samtidigt som du har noden foran dig.
Det er en samling af nemme standardnumre, som er gode at starte med, når man skal lære at improvisere.
Her er et par råd til hvordan du kommer igang.
Når du hører en anden persons solo, bliver du inspireret af hvad man kan gøre.
Og du kan hurtigt prøve at gentage hans strofer, lige efter han/hun har lavet dem.
Hvis du spiller samtidigt, er du nødt til at lære udenad, og det at lære udenad er ikke det samme som at improvisere.
Fordelen med at "spille oveni" en andens solo, er også at du får peroidiciteten gratis ind, for ham/hende der laver soloen,
ved hvor han/hun er henne i akkorderne, og du får det ind med barnemaden bare ved at lytte til ham/hende.
Men der er mange måder at lære på, og en enkelt metode står ikke alene.
De fleste jazz musikere har nogle standard fraser, som de benytter ind i mellem.
Charie Parker frase 1 hør: ►
Stephane Grappeli (Frase 2 - ) hør: ►
spilles i 4. position
Stephane Grappeli (Frase 3 ) hør: ►
Det er speceielt den kromantiske start frem til det høje h.
Denne video har 20 gode "licks"
For at spille sammen med musikken skal du enten skrue ned for dit instrument, eller skrue op for musikken.
Hvis du spiller violin er det nemt at købe en tonesluger, som gør at du kan skrue ned for violinen når du øver dig.
Det har også den fordel at du skåner dine øre mens du øver dig.
billet viser den mest effektive tonesluger,
Du kan købe den hos Erik Hoffmann i Vanløse
Hvis du ikke kan du dæmpe dit instrument, så kan du overveje at bruge hørtelefoner, for at skrue op for musikken eller købe en god højtaler til din computer/IPad,
(Hvis du bor i lejlighed er det en god ide at lave en god aftale med dine naboer, for der skal øves meget, hvis du skal lære det)
Hvis du spiller klaver, kan du købe et elektrisk klaver du kan skrue ned for. Guitarister kan bruge en elguitar uden forstærkning osv. osv.
Køb et Bluetooth keyboard og lær alle short kommandoerne.
Short kommandoerne står listet på forsiden.
Band in a box er et musik program hvor man skriver akkorderne, og vælger en stilart, så laver den backingen.
Man kan også skrive melodien ind med noder. Jeg har brugt Band in a Box til at lave mange af lydsporene.
Programmet kan også selv improvisere, og det kan være praktiskt hvis man på en nem måde vil lave en node til improvisationen.
Det har jeg bennytet mig under mappen All_of_me.
Det gode med band in a box er, at du kan få den til at spille backing rytme og akkorder, sådan at du kan træne improvisation på den måde du også vil spille Solo i et jazz orkester.
Programmet koster under 1000 kroner og kan bestilles på nettet hos pgmusic.com
Her er et start sæt af melodier i Band in a box format, hvis du klikker her får du Valdes repertoire,
men jeg har lavet/samlet 1000-vis af meoldier i Band in a Box format.
Solo er italiensk og betyder alene.
Er man så helt alene når man spiller solo.
- Nej, Rytmegruppen i et jazzorkester spiller lige som folkemusikere - Hele tiden.
Men hvis du ser rigtige jazz orkestere, så er man meget displineret.
Der er aftaler om hvad man gør.
Nogen gange især i Big Bands har man aftalt at spille et stykke på en ganske bestemt måde hvor man spiller arrangement og der er skrevet 2,3,4 eller flere stemmer ud.
Man spiller også solo i big band, men der er aftalt en eller to solister per stykke.
Nogen gange finder blæser gruppen et "RIFF" det vil sige en ganske simpelt rytmisk figur som man så lægger under soloen især hen mod slutningen af soloen.
Men som nybegynder skal man passe på med at lave riff, det kan ofte forstyrre solisten og ødelægge det generell udtryk mere end det gavner.
Til jam session er det lidt friere, man behøver ikke at have aftalt solo række følgen på forhånd, men man tager den når det er frit.
Hvis man laver en god solo kan man godt tage flere kor, hvis man laver noget godt.
(Et kor er en gennemspiling af melodien - når du improvserer vil melodien ikke være der, det er kun akkorderne du hører).
Men det er dårlig stil at tro at man kan rette op på en dårlig solo, ved at tage et kor til.
Det er vigtigt at vide hvor man er henne, og fremfor alt hvornår koret er slut, og man skal vige pladsen for næste solist.
Det er rigtig dårlig stil at begynde på det forkerte tidspunkt. (Men man må got "cutte ind" en halv takt før foregående solo er færdig. Det er god stil at afslutte sin solo sådan at næste solist kan cutte ind)
Det er rigtig dårlig stil at begynde at spille "RIFF" uden at lederen af orkseteret har aftalt, at nu er der tid til RIF, hvillet kan ske undervejs.
Til jam kan man godt lave aftaler undervejs, også med fakter og blikke, for det er svært at tale når musikken spiller,og det er svært at gestikulere når man holder begge hænder på sit instrument. (eller på violin og bue)
Langsomme melodier deler man ofte op, sådan at man kun tager et halvt kor.
Ofte starter man med at spille melodien, og det er også almindeligt, at man afslutter med at spille melodien, specielt hvis det drejer sig om et nybegynder kursus, eller man er i et nybegynder orkester, eller hvis man er til jam..
Hvis der er sangere, med kan det være sangeren, der starter melodien, og nogen gange også afslutter, og det kan lyde godt hvis en af solisterne spiller underlægning til sangen, ofte laves der kun underlægning på dele af sangen.
Man kan ikke være sikker på, at det, at der bliver spillet undrlægning til sang betyder at nu er der fri improvisation.
En speciel teknik er at man spiller "chase" Her deles soloen op i små stykker (typisk 4 takter) og går på tur.
Typisk vil man starte med at spille "fire mod fire". Beslutningen tages af en leder i orkestret ved at han peger på dig og holder fire fingre op i vejret.
Han vil så improvisere 4 takter, hvorefter du skal improvisere i 4 takter, og aflevere den tilbage enten til ham der starede chasen eller til en anden hvis den går i rundkreds bland solisterne.
Ofte vil man undervejs ændre det til at spille 2 mod 2. Altså tage 2 takter hver. Man kan også starte med et andet antal takter f.eks. 8 takter, som sætte sned til 4 mod 4 og så til 2 mod 2.
Man kan også spille 1 mod 1 men det er svært og det går sjældent godt.
New Orleans musikken er karrekteriseret ved kollektiv improvisation. Der ofte bliver brugt til begravelser.
I virkeligheden kræver kollektiv improvisation ret meget diciplin, man skal lytte på hindanden og understøtte hinandens strofer, sådan at det samlede udtryk lyder godt.
For folkemusikere, der jo er vandt til at spille hele tiden uden at stoppe, bliver jazz-improvisation ofte til kollektiv improvisation, sådan at man lidt kan gemme sig bag ved hinanden.
Man skal bare huske at til jazz jam session er kollektiv improvisation undtagelsen fra regelen. Her skal stå frem og vise hvad man kan enkeltvis med understøttelse af rytme gruppen.
Det vil sige: spille solo.
Jazz musikere bruger mere tid på at lytte på hinanden end selv at spille. Ofte er det også sådan at man undgår at der er for mange solister på scenen, ved at gå ned fra scenen efter at have været med på et par numre.
Alt i alt kan man komme hjem fra en aften, hvor man måske kun har spillet en melodi igennem 3 -4 gange resten af tiden har man lyttet på de andre.
Men fornemmelsen at stå på en scene og spille sådan at taget billedligt løfter sig, kan så rigeligt være det værd!!
Hvis man vil spille hele tiden, kan man vælge en mindre gruppe, måske en duo, hvor den ene spiller guitar eller klaver, (eller en trio med trommer) hvor man så begge to (eller alle tre) er spiller hele tiden.
Django jam (minor swing) på Christianshavn juni 2019 (videon er optaget af Martin Kristensen)
Forstærker systemer
Når du skal spille sammen med saxofoner, er det nødvendigt at du forstærker din violin. Det er ikke nemt at finde et godt system, som lyder godt til violin.
Stringamp (Michael Edinger) bor i Lyngby, Han har et system, der lyder ret godt. Men... Det kræver at du lader ham skille din violin ad og montere magneter under strengene, og at du bruger specielle strenge, der har gode elektriske lede-egenskaper (Han har en liste af strenge man kan bruge.
Bruger du mikrofon er der risiko for at der kommer akkustisk feedback og det hyler (feeder på musiksprog) Det er radselsfuldt og kan give varige høreskader, ikke kun på dig selv men på alle i rummet. Så det skal man være forsigtig med... (Det kan godt give dig karrantæne fra dit jamm-spillested)
Skru ned for tempoet, mens du lærer. Rytmen er faktisk, den samme når du skruer ned. Der er nogen, der mener at man kun kan lære at spille i "det rigtige tempo". Det er noget pjat.
Når du skruer tempoet ned, lærer du at lade være med at sjuske. Skru så langsomt tempoet op til at du mærker, at du ikke kan spille uden at sjuske. Næste dag du spiller starter du fra langsomt igen.
Læg mærke til at dine indsatser er præcisise.
Det er derfor vigtigt at du sørger for at din computer eller Ipad spiller ligeså så højt at du kan høre det.
Violiner er heldige, for det er forholdsvis nemt at dæmpe en violin.
For andre instrumenter kan høretelefoner eller kraftigere højtalere være løsningen. Læs mere her
Jeg bruger rigtig musik, dog blandet med musik lavet af Band in a box.
Jeg har prøvet at ikke overdænge med mange forskellige musik stykker.
Det er vigtigt, at kun lære et stykke musik ad gangen, og i starten begrænse dig, for det at lære at improvisere er ikke nemt. Og når du først har lært det, så er der ingen grænser for hvad du kan spille.
(Hvis du er interesseret i at lære flere jazz melodier, så har jeg lagt link ind nederst til hvor du kan finde dem)
Det bedste er nok bare at "prøve". Lav enkle soloer i starten gentag nogle enkelte toner, der lyder godt.
Lyt til Lois Armstrongs solo i On the sunny side of the street. Han starter soloen med kun 2 toner.
Jeg har skrevet et par Stephane Grappeli soloer ned, og lagt passende strofer ind. Meningen er at du skal lære stroferne, først langsomt (start med 40%) og bevæg dig så langsomt hurtigere.
Det kan være svært (måske enda umuligt) at få Stephanes strofer ind under huden i dit eget solospil.
Men man kan øve stroferne med et andre formål:
Det er ikke kedeligt at spille sammen med Stephane Grappeli, så selv om man måske aldrig lærer at lave de samme løb, så er der så meget andet man kan lære....
Når du skal lære rytme, er det letteste at lytte på en jazz musiker, der har et godt rytme feel.
Det er vigtigt at du arbejder med din egen rytme fornemmelse. Lær at lave gode optakter. Kom ind på 2 og og 3 og. Lav synchoper.
Synkoper er der hvor du betoner et taktslag som normalt ikke er betonet, og du dermed flytter det stærke takt slag.
Typisk vil en du spille en synkope når du spiller binder et og, sammen med 2 slaget eller du starter et slaget en takt tidligere.
Næsten all jazz musik er trioliseret, det vil sige at den 2 del af ottendelen kommer lidt senere. Dette gælder også synkoper.
Når man spiller latin inspirerede sange såsom Bossa Nova, spiller man ikke synkoperet.
Trioler er en vigtig ting at behærske. Men der mange andre finurlige rytme triks. Det nemmeste er at lytte dem af fra nogen som kan.
Lad være med at lave for lange toner. (Det er selvfølgelig en smags sag, og lange toner kan da godt lyde godt når man spiller en "slow ballad"..
Men jeg skriver det for nybegyndere har en tendens med at bliver u-rytmiske og kedlige fordi deres toner er for lange.
Når du laver korte strofer med pauser imellem har du en større mulighed for at holde takten,
da du hører hvad de andre spiller (og hvor rytmen er henne) når du selv laver pause.
Dessuden bliver din improvisation interessantere, når du laver korte strofer.
Gentagelser er en god ting, det skærper også din egen takt fornemmelse når du gentager.
Lær dig at få en "mave-fornemmelse" for rytmen, når du spiller.
Lær nogle gode licks udenad. Hvis du lærer licks fra Band-in-a-Box, så prøv at gøre rytmen mere interessant end Band-in-a-Box kan.
Hvis du kopierer en rigtig musiker, så prøv at lægge dit så tæt op af musikerens rytmik som muligt. Du skal ikke være bange for at gå for tæt, for du kan aldrig ramme "feel" af en anden musiker.
Der vil altid være lidt af dig selv tilbage, og det er godt, men man kan lære rigtig meget ved at spille sammen med andre, også når det kun er en indspilning man spiller sammen med.
Lidt senere kommer jeg ind på, at harmonilæren er grammatikken i musikken.
Hvis vi vi tager analogien til at lære sprog et skridt videre, så er det at spille rytmisk det samme som at lære sprog med en god udtale.
Hvis du i løbet af kort tid lærer et par sætninger med god udtale, vil folk opfordre dig til at blive ved med at lære, "for du er jo god til det"
Det samme gælder med rytme.
Jeg vil her kraftigt anbefale at lære et par af eksemplerne øverst i mappen Blues Exempler
Vælg en af stroferne sæt hastigheden ned og prøv at ramme Chris rytme så godt du kan.
På et tidspunkt vil du forme dit helt eget rytmiske udtryk.
Du kan ikke lade være, alle musikere har sit eget personlige udtryk, som er genkendeligt
Dette gælder både rytme, og melodi/strofe valg.
Og du skal ikke være bange for at kopiere andre.
Du står på skulderen af andre store store musikere tradtionen,
og du kan lære meget af de gamle mestere. Det gælder strofevalg, men især
rytme-fornemmelse
Til foreskel fra folkemusik tradtionen, så er der eksempler på optagelser af jazz
fra hele den periode hvor jazzen har eksisteret.
Det er bare at grave, og finde de gamle gode indspilninger.
I gamle dage skulle man på bilioteket, eller ned i pladeforretningen for at finde dem.
I dag har du dem tilgængelig via streamingtjænester såsom Spottify og YouTube.
Det siges at Stephane Grappelli i starten af sin karriære kom meget på en bar
(Der lå i nærheden af den biograf hvor han spillede til stumfilm 6 timer om dagen.)
i Paris hvor man spillede jazzplader på Jukebox, der var opfundet i 1927.
Mange musikere kender ikke akkorder, de lytter sig bare frem og lærer efterhånden at spille.
Men jo ældre du er jo mere har du tabt barnets evne til bare at lære efter det man hører.
Tip: Hvis du synes dette kapitel er indviklet, så spring det bare over!
De fleste jazz musikere har stor glæde af at kende sin harmonilære, men der er også dem, der bare lærer det "på øret"
Hvis du synes at dette kapitel er for indviklet: Kom tilbage til det når du har fundet ud hvordan en melodi lyder når man bare hører akkorderne,og du har lyst til at vide hvad der du kan høre.
Det vigtigeste er at du kan høre akkorderne, ikke at du ved hvad de hedder.
Det, at kende akkorderne kan være en genvej til at lære at improvisere,
men det kan også være en omvej, hvis du synes teorien er svær at forså, så gå den direkte vej: Lyt dig frem.
Det at lære at tale et sprog ligger jo meget tæt op af at lære og spille musik.
Når voksne mennesker lærer sprog, har de tit gavn af at lære grammatik.
Det er nemmere at lære reglerne, end at lære hvert tilfælde.
I musik hedder "grammatiken" harmonilære.
Harmonilære er mindre vigtig end rytmen. Fokuser på at lære det rytmiske udtryk.
Du kan spille alle de forkerte toner bare du gør det rytmiskt. Og du får et stort bifald.
Hvis du omvendt spiller alle de rigtige toner men rytmiskt kedeligt vil publikum bare ønske at der kommer en anden (og bedre) solist på banen.
Harmonilære er nemmere at tale om en rytme, derfor bruger man meget tid på det i kurser osv.
Tit får du at vide på kurser at det er vigtigt at træne skalaer. Jeg mener det er vigtigere at træne akkorder.
Men kurset her indeholder nogle gode skalaøvelser, som jeg kan anbefale "hvis du er til den slags".
Skalaøvelser er også gode a til at komme igennem "alle toner på dit instrument", og skærpe din intuitive fornemmelse af hvilken akkord, der hører til hvilke toner.
Vel og mærke hvis spiller skalaøvelsen sammen indspilningen og med højtaler/hørelefoner tændt. Gør dig i øvrigt altid den tjæneste at spille sammen med musik.
(Det vil sige: Der kan være tidspunkter hvor du har brug for at øve noget alene, også for at lære at spille rent, eller hvis der er noget, der er svært at lære fra en strofe lavet med denne side.)
Du kan spille alle 12 toner i en solo. Det er vigtigt at du lærer intuitivt at spille i den rigtige toneart.
Man kalder det at spille "ude" når man improviserer uden for den skala der hører til akkorden. Men før man improviserer "ude", skal man vide hvor "hjemme" er henne.
For der er ingen, der gider at høre nogen der spiller "ude" hele tiden.
(forså vidt man ikke er til avantgarde jazz, her er det nærmest en dyd at spille noget,
der lyder rædselsfult, og så klapper publikum og siger: "næ hvor interessant han spiller")
Men vi spiller traditionel jazz (det som svenskerne kalder tradjazz), og her må det gerne lyde godt.
Akkorder det er det guitarrer spiller.
Det er en samling af toner, der lyder godt sammen, og ligsom bakker melodien op.
Jeg har lavet en oversigt af hvordan de forskellige akkorder er bygget op.
Som ugangs punkt består en akkord af tre toner, og man kalder det en treklang.
Grundtonen tertsen og kvinten er det mest normale i en akkord.
Der er tradition for at man lægger grundtonen lavest i akkorden. Men sådan behøver det ikke at være, hvis en anden tone ligger lavest kalder man det en omvending, og omvendingen lyder faktiskt meget ens med akkorden i grundtilling.
Hvis tertsen er en stor terts, er det en dur-akkord,
(der er så en lille terts fra tertsen til kvinten, idet en stor plus en lille terts giver en kvint.)
Hvis tertsen er en lille terts har vi en mol akkord.
Akkorden får navn efter grundtonen. En A-akkord indeholder A som er grundtonen Ciss som er den store terts. og E som er kvinten.
Akkorden Am er en moll akkord den indeholder A som grundtone, C som er den lille terts, E som er kvinten.
Lær på dit instrument hvor de vigtigste akkorder ligger, ved at spille tonerne i akkorden efter hinanden.
Eb-dur: Eb-G-Bb
Bb-dur: Bb - D - F
F-dur F - A - C
C dur: C - E - G
G dur: G - H - D
D-dur D- Fiss - A
A-dur A - Ciss- E
E-dur E- Giss - H (H kaldes B på engelsk)
H-dur H - Diss - F#
C-mol: C-Ess-G
G-moll: G - Bb - D
D-moll: D - F - A
A-moll A-C-E
E-moll: E-G-H
H-moll: H-D-F#
F#-moll: F# - A - C#
C#-moll: C#-E-G#
lav gerne treklange (som enkelt toner)i forskellige omvendinger.
Meget folkemusik er opbygget i treklange.
Under mappen skalaer ligger der en treklangøvelse i de mest almindelige tonarter.
(men for tonearterne C-dur, G-dur, D-dur, A-dur, E-dur) Det er muligt jeg lave en udvidelse også med mol og 7-ere. Men jeg synes ikke øvelsen fungerer optimalt.
Indilt videre må du leve med listningen af toner. Jeg synes selv det er vigtigt at vide hvilke toner, der indgår i akkorderne. Specielt er tertsen og 7-eren vigtig at vide.
Jeg har lavet en øvelse her som gør lige netop det. (men kun i C-dur)
Under mappen Blues_Akkord_Oever er der et andet system, beregnet til at indøver hvilke toner, der hører til hvilken akkord.
Billeet: I mappen Blues_Akkord_Oever (øverst af mapperne) har jeg lagt nogen af øvelserne ("Grundtone + terts" og "Grundtone + terts kvint og septim" ) for alle tonearter.
"Grundtone + terts kvint og septim" ligger i alle 12 tonearter. Du kan her vælge strofen "Akkord øver" hvis du vil øve hvor grundtonen-tertsen-kvinten og syveren ligger.
Eller du kan vælge Fri Blues hvis du har lyst at imprvisere over de 12 takters blues akkorder, og det er muligt at gøre det i alle 12 tonearter.
Du kan
I dette foredrag, kan du se hvor akkorderne ligger sådan rent finger mæssigt på din violin.
På billedet ser du hvilke fingre tonerne for en D-durs treklang ligger på.
Der er valgt Position /Skala Dur 1. postion og treklang.
Denne lille app kan indstilles til akkorder
på billedet har jeg Valgt position/skala A mixolydisk 1. position ot treklang med septim.
Dette giver en 7-er akkord i dette tilfælde tonearten A7
Hvis du vælger Dur ( i stedet for Mixolydisk)
ville du have fået en 7-er akkord med stor septim i dette tilfælde Amaj7
Øvelserne ligger som blues. På nogen af skæringerne liger der en fri Blues øver til sidst.
Det er sjovere at lave skala øvere når det ligger over en rigtig akkord skema
Blues er en meget almindelig måde at improvsere.
Man bruger som regel det samme 12-takters skema.
De fleste jazz musikere kender skemaet, og det er et godt startpunkt når man bare har lyst til at spille sammen.
Så øvelserne har en tre-dobbelt funktion.
Hvis du vil øve at improvisere til (fri) Blues i alle tonearter kan det gøres her.
Læg i øvrigt mærke til hvordan bluesen aflsuttes med at gå ned på Dominant tonen. Altså kvarten under grund tonen.
Dette er som regel en rigtig god måde at slutte en solo på.
Nogen gange kan man være "fræk" og gå ned på en 7-er eller en 6-er. Men den lave kvint tone (altså kvarten under grundtonen) virker altid.
Hvis man lægger en ekstra lille terts oven i kvinten, får man en 7-er akkord. Det er en akkord med 4 toner altså en 4-klang.
Det er meget almindligt at man i jazz på denne måde udvider sine akkorder (både mol og dur) til fire klange.
Grund tonenens akkord udvider man dog med en stor terts. Da den store septim jo er en del af durskalaen.
Denne akkord kaldes Maj7 eller bare maj akkord.
Maj akkorder skrives ofte med et Δ, så
Cmaj7 = CΔ
Ligsom du har lært treklangene for oven, kan det være en god ide at øve 4-klangene med den lave septim (=lav 7-er)
Bb: Bb-D-F-Ab
F7: F - A - C-Eb
C7: C - E - G-Bb
G7: G - H - D-F
D7: D- Fiss - A-C
A7: A - Ciss- E-G
E7: E- Giss - H-D
H7: H- Diss- Fiss-A
Fm7: F - Ab - C-Eb
Cm7: C - Eb - G-Bb
Gm7: G - Bb - D-F
Dm7: D- F - A-C
Am7: A - C- E-G
Em7: E- G - H-D
Hm7: H- D- Fiss - A
F#m7: F# - A - C# -E
C#m7: C#-E-G#-H
Dim og + (aug) akkorder.
Jazz harmonisering bruger alle mulige akkorder. Dim akkorderne kan også markeres med in lille ring,F eks: G° (=G dim) er en så kallet diminshed akkord der består af udelukkende små tertser.
Der findes i virkeligheden kun 3 forskellige Dim akkorder, da de andre kan tænkes som omvendinger. (man siger at Dim akkorden ligesom aug akkorden er symmetrisk.
G°= Bb°=C#°=E° = tonerne: G, Bb, C#, E
G#°=H°=D°=F°= tonerne: G#°,H°,D, F,
A°=C°=Eb°=F#°= tonerne: A, C, Eb, F#°
Dim-akkorden er beslægtet med m7b5- akkorden, hvor m7b5 akkorden har 7-eren med mens Dim har 6-eren.
Hvis du ser en akkord efterfulgt af et lille ø, er dette en slags dim uden 6-eren. Det vil sige en moltreklang hvor kvinten er erstattet af tritonus. Aø7 er det samme som Am7b5.
da de begge indeholder Tritonus intervallet, (intervallet mellem kvart og kvint der består af tre heltoner. Dette interval var forbudt i middelalderen, men i dag indgår det i blues skalaen, og giver en dejlig "bluesy feel" når man bruger det.
Aug også kaldet plus akkorder, fordi man kan skrive dem med et + tegn. Her er kvinten erstattet af en lille sekst (men harmoniskt kalder man den en overstigende kvint) Intervallet er bygget op af 3 store tertser, og er ligesom dim-akkorden symmetrisk. Der findes derfor kun 4 forskellige Aug akkorder da de andre er omvendinger af den samme akkord.
9-er, 11-er og 13 akkorder. 9-er akkorden er en 5 klang hvor man har lagt en ekstra terts oven i 7-eren. 11-er er en 6-klang hvor man har lagt en ekstra terts oveni 9-eren. 13 akkorden er en 7-klang det vil sige den indeholder alle toner i en mixolydisk skala (for 7-eren er lav). Man kan f.eks. ikke tage en fuld 13 akkord på en guitar, idet guitaren jo kun har 6 strenge, men det er tilladt at udelade nogen af akkord tonerne.
9-eren bruges ret tit i stedet for 7 eren for at give en mere krødret klang. Hvis man er guitarrist og ikke ved hvordan man tager dem kan man nøjes med at spille en 7-er.
11-er og 13-er akkorder er ret sjældne og bruges for at give en mere krøderet afslutning. (Hvis man ikke ved hvordan de skal tages, kan man tage en 7-er)
Mange guitarister improviserer når de spiller jazz, så når der er en lang sekvens med grund-tonen tager de lige et par II-V-I -ere eller måske bare II-V -ere for at udvide og krødre lidt.
Står det en 7-er akkord tager man en 9-er akkord. I Django-jazz tager man ofte en 6-er akkord i stedet for en 7-er. Django havde jo kun 3 fingre på venstre hånd, så han lavede nogle akkorder hvor man ikke brugte så mange toner, og dæmpede de andre strenge. Dette kaldes manouche-greb efter det franske ord for roma.
Hvis du er guitarist, kan det måske være sjovt at se her, hvor de fleste akkorder er forklarede.
Monouche akkorder har jeg ikke helt styr på men jeg lavede en gang dette kursus, og dette som er baseret på manouche akkorder.
sus akkorden.
en akkord hvor tertsen er erstattet af en kvart kaldes en sus akkord. Det kommer af det engelske ord suspenden, fordi denne type akkorder ofte føles som grundtonen hænger tilbage (is suspended) fra den tidligere akkord.
Skala øvelserne går over den kendte II-V-I sekvens (dvs. to-fem-en-sekvens), som bruges meget i jazzmusik. (læs mere om akkordfølger længere ned)
I de andre skalaøvelserne afluttes hver skala med en 5-klang over en 9-er akkord. Nedadgående treklange er intresantere end de opadgående.
Her får du også øvet moltreklange.
Hvis du vil lære mere, er det en god ide at gå ned på bilioteket og låne bogen "Becifringer og akkordspil" af Preben Fahnøe og Ejnar Kampp.
(Wilhelm hansen) Efter sigende er det den eneste bog der forklarer begrebet akkorder i et forståeligt sprog.
(ovenstående link er et sammenkog af bogens konklutioner. til forskel fra bogen, hvor du gerne skal have et klaver eller guitar til rådighed, kan du på hjemmesiden høre akkorderne)
Det er tertsen og 7-eren (den lave septim) der farver akkorden, så når du improvserer, så tænk på at bruge disse toner.
Især i starten, hvor man bare er forvirret, kan det være godt at kigge i noden og ramme akkord toner, men efterhånden, skal du lære akkorderne som en melodi.
Og du skal ikke tænke så meget på akkorder, bare spille, og når du har øvet dig et par måneder vil du naturligt spille i den rigtige toneart.
Det er heller ikke nødvendigt at spille over de skalaer der hører til akkorderne. Hvis stykket er i C-dur, kan du også improvisere i C-dur hele vejen igennem.
Eller du kan bruge blues-skalaen. Der er mange muligheder, og i virkeligheden ikke andre regler, end at det skal lyde godt.
Skalaøvelserne kan være gode at give denne fornemmelse, men det er endnu bedre at spille sammen med en indspilning sammen med en rigtig jazz-musikere, for så lærer du også af hans frasering og rytme.
Som sagt, du lærer som regel ikke ret meget af at lære tingene udenad, det er bedre at bare spille...
Skala øveren er opbygget over en akkord rækkefølge der kaldes to-fem-en
II-V-I
Det vil sige man afslutter på grund akkorden (har du tænkt på, at den bedste måde at finde ud af hvilken toneart er at se på den sidste akkord, alle melodier også folke slutter på grund akkorden)
, man starter på den akkord der ligger på 2. tonetrin. I C-dur bliver det D-moll. Den næste er den akkord der ligger på 5. trin. Denne akkord kaldes også dominanten, for den dominerer melodien til at gå tilbage til grund akkorden. Grundakkorden tages med en stor septim, hvilket også kaldes en maj 7 akkord.
I virkeligheden bruger man samme toner hele vejen igennem de tre akkorder, i tilfældet ovenover C-dur. Men når med C-dur toner (de hvide tangenter) starter på D- får man en skala, som på musiksprog hedder D dorisk skala. Det er en mollskala med høj 6. tone og lav 7. tone. Når man starter på 5. tone på de hvide tangenter, får man en skala, der hedder mixolydisk skala. Hvorfor de hedder lige sådan stammer fra at sådan kaldte man dem i antikken. Claudius Ptolemaios sad i Alexandria ca. 100 år efter Kristus og skrev en masse skalaer ned, som han opkaldte efter forskellige folkeslag i lilleasien. (at der så er sket en forbytning af skalaerne når hans dokumenter først blev oversat til arabisk for derefter at blive oversat til græsk og latin 1000 år sener i Konstantinopel, der en lille detalje. Du kan i øvrigt høre Ptolemaios skalaer her - men dette har intet med jazz teori at gøre )
Du behøver ikke at lære alle da andre kirketonearter. Mixolydisk og Dorisk og almindelig Dur-skala, så klarer du dig igennem de fleste jazz-kurser.
II-V-I er en meget almindelig akkordfølge i jazz. Når man improvserer, behøver man ikke at tænke "åh nu skal jeg spille en dorisk skala og nu en mixolydisk skala og nu er jeg kommet til Dur skalaen", for det er jo de samme toner i alle skalaer (hvis følgen hedder dm7 G7 C så er det C-dur skalaens toner man spiller over.
Skala øvelerne er bygget sådan op at du går videre fra den ene linie fra dur til moll, sådan at rækkefølgen Em7 A7 Dmaj, fortsætter med Dm7 G7 Cmaj, som så forstætter med Cm7 F7 Bbmaj7, osv.
I alt kommer man 6 tonearter igennem. Startende med E-dur sluttende med F#-dur Der er så en anden skala øver (Se billedet) der starter med A dur
Hm7 E7 Amaj
Am7 D7 Gmaj7
Gm7 C7 Fmaj7 -osv.
og ender med H tur. Når du har øvet begge skala øvere, så har du spillet alle tonearter i dur, og (dorisk) moll.
og du "kender alle toner på dit instrument". Hvilket ofte er et kriterium for at komme med på et jazz kursus.
Opgangen er en skala, mens nedgangen er en akkord. Akkorden du går ned over er en 5-klangs akkord.
Normalt i spillemands musik regner vi med at en akkord er en 3 klang hvor man lægger 2 tertser ovenpå grund tonen. I
C-dur bliver det C-E-G, altså grundtonen, den store terts (E) og kvinten (G)
Hvis man har en 7-er akkord lægger man en ekstra (lille) terts på kvinten og man får en firklang der i C-dur hedder C-E-G-Bb (hvor jeg bruger det engelske udtryk Bb for tonen B)
I en 9-er akkord har man så lagt en ekstra (stor) terts oven i 7-eren sådan at man får en 5-klang der i C-dur hedder C-E-G-Bb-D.
Nu lyder det jo besværligt at man lige laver en 5-klang akkord. Men du skal bare tænke på, at når du spiller skalaøveren så øver du skala opad og en (brudt) akkord på nedgangen.
Det anbefales at bruge de gemte strofer i starten, sådan at du starter med at øve kun A-moll kun D7 og kun G-maj feks. Derefter går du videre til at øve en hel linie
På "Fra -E" har jeg også lagt to linie strofer ind. Derefter kan du tage de svære linieer for sig, for til sidsat når du føler dig sikker kan øve alle skalaerne.
Brug en tuner (eller gå hen til dit klaver hvis du har sådan et) og check at alle de toner du tager er rene.
Det er utroligt vigtigt specielt for violinister, at man spiller rent når man spiller jazz. Og her taler vi om tempereret rent, det som alle tunere måler. (Jazz musikere kender ikke til Just tuning skalaer.
Jazz musikere arbejder med 12 tonearter, og her er der kun tempereret der gælder, for dem er skalaerne Dur, Dorisk og Mixolydisk)
Husk at øve rytmisk, den rytme du laver når du øver skala øveren skal være mere interessant at lytte til end det Band in a Box har genereret over dine højtalere.
Andre skalaer:
Typisk forventer man hvis du har meldt dig til et jazz kursus at du i de mindsate kendre til Dorisk Mixolidisk og almindelig Dur og Moll. Man vil så fortælle dig om den altererede skala, Dim skalaer, Blues skalaer Heltone skalaer osv.
Blues skalaen er god fordi den lyder som regel godt når man spiller, og så er den ret enkel at lære (brug Næste-link for oven for at få flere øvelser i Blues stil.)
Jeg har lagt disse øvelser over i mapperne Blues_Akkord_Oever, Blues_Skala og Blues_Exempler.
Blues_Akkord_Oever er lavet for at forklare hvad en treklang er. (og en 7-er firklang) Når du først har lært hvordan treklange ser ud i de forskellige tonearter, behøver du ikke denne øvelse. Jeg mener ikke at den er fantastisk,
men jeg bruger selv meget treklangenes toner når jeg først ser en node, som jeg vil improvisere i. Det bliver ikke super-fede improvisationer når man gør det, men det kan være godt til en start, og så lærer man intuitivt hvilke akkorder, der ligger hvor.
Senere kan man så spille mere frit.
Blues skalaen består af grundtone-lille terts-kvart-tritonus-kvint-lille septim. C-dur blues skala: C-Eb-F-F#-G-Bb-C Læg mærke til at den ikke bruger dur tertsen men mol tertsen. Det er ret effektivt at lige bruge mol tertsen i en dur-toneart, til at få det til at lyde Bluesy.
Tritonus skal man ikke overdrive, men den lyder definitivt også "bluesy" når man bruger den.
(Trinous hedder den tone der liger mellem kvarten og kvinten.) i mappen Blues_Skala, kan du øve Blues skala i alle 12 tonearter.
Og igen, det bare for at give lære dig hvor den er henne.
Jeg har lagt et stykke som jeg har lavet udelukkende med blues-skala toner ved siden af, i alle tonearter. Start med at øve de tonearter, som du bruger mest. (A-dur, G-dur, C-dur, hvis du vil spille med blues-guitarister er C-dur smart, hvis du vil spille med et jazz-orkester er F og Bb dur smart at øve)
Lær dig at få en fornemmelse hvilken toneart du spiller i, og lyt til gode jazz musikere hvordan de gør. Typisk vil de bruge alle 12 toner, når de spiller "ude", og skala-tonerne (eller måske bare 3, eller 4-klangs tonerne når de spiller "hjemme".
Det er en god ide at vide hvor tertsen og 7-eren ligger i den akkord du spiller i.
Men i stedet for at ved hver akkord tænke på: Nu kommer der en ny akkord, jeg må hellre spille en ny tone, der passer ind i denne akkord, bør du tænke:
"Her er en akkord overgang, hvislke toner er ens i de to akkorder før og efter."
Eller endnu bedre, bare spil!
Akkordfølger
Alle melodier kan harmoniseres på forskellige måder. I folkemusik vil man typisk se på hvilke toner der er i melodien, og som passer ind i akkorden. Det gør man også i jazz musik, men i jazz musik lægger man også en del i at lave en naturlig rækkefølge.
Der er her to principper. Man kan enten sørge for at en tone fra den tidligere akkord følger med. Eller man kan lave en skala udvikling i akkorderne.
I moderned musik (specielt i Rock musik ser man dog ofte at man bryder med disse principper.
Der er også stykker hvor man bevidst lige stiger en halv tone til nogle helt andre akkorder.
I virkeligheden kan man bruge hvilken som helst akkord række følge, men det føles rart hvis der er en (eller flere) toner fra den gamle akkord med i den ny akkord. Den mest almindelige princip er at man lader kvinten blive grund tone i den ny akkord. Dette kaldes kvint-gang.
Den korteste kvint-gang er fra Dominant akkorden til grundtonen f.eks. G7 - C
II-V-I er en kvintgang på tre trin
4 trins Kvint gang hedder vamp, som betyder en lap, eller reparation på engelsk. I C-dur hedder vamp akkorderne C, Am, Dm7, G7 (Ligsom i sangen: Toms karrameller/Guantanamera)
Man kan gradvis udvide kvintgangen med flere og flere akkorder til man når til den Fulde Kvint Sekvens, der indgår i et par jazz sanges harmoni.
Her indgår alle skalaens toner. Man starter på grundtonen og går baglæns til F, herfra går man en Tritonos baglæns til H. (for tonen Bb findes jo ikke i C-dur skalaen.) H- akkorden er så en dim akkord, og herfra går man så baglæns igennem kvint cirkelen til man når grund tonen igen. De fleste jazz melodier der bruger Fuld Kvint sekvens bruger moll versionen. (For eksempel All the things you are, og Autumn Leaves). Evert Taube bruger ofte kvint sekvens i sine sange, og "Rosa på bal" kan spilles
med fuld kvint sekvens i slutningen.
En anden rækefølge er tertsgang, hvor det er tertsen der følges videre. Starten af On the sunny side, og All of me er terts gang, hvor man går fra C til E. Hvis man går den anden vej med terts gang får man C til A, og så har man starten på Vampen (C-am), (hvor resten af vampen er kvint gang.)
En anden måde at lave akkord gange er at lade akkorderne følge en skala (op eller ned) I on the sunny side of the street, følger akkorderne en skala efter den første tertsgang E-F-Am og så afsluttes med en II-V-I
B-stykket består af en II-V-I som så gentages en tone højrere . B-stykket afsluttes med Vamp, hvor am7, dog er udskiftet med A7 (vampen afsluttes først i starten af det afsluttende A stykke med.
Det er meget almindeligt i jazz at man ikke tager afsluttningen med i II-V-I sådan at man kun kører II-V
Hvis du skal huske akorderne i On the sunny side, kan du enten huske 9 skift i A-stykkerne og 6 skift i B-stykket,
eller du kan huske tertsgang-skala,II - V, II-V-I i astyket og en II-V-I plus in vamp i B-stykket
Jeg mener at det sidste er langt nemmere at huske, for her skal du ikke huske akkorderne enkelt-vis bare hvilken følge de kører i.
All of me kører en tertsgang og så kører den kvintgang, men går et trin op fra Dm7 til E7, og kører derefter kvintgang. I anden stykket går den så op og laver noget tertsgang for at slutte af med en II-V-I
Man behøver ikke at huske hvad de forskellige akkord-gange hedder når man improviserer.
Man skal derimod prøve at fornemme dem.
Det kommer med øvelse.
Jazz melodier er oftte komponeret ud fra en god akkord rækkefølge, som du kan genkende når du improviserer.
12 takters blues findes i mange variationer over et grundskema, som er meget genkendeligt.
Her er grundskemaet i C-dur
| C | C | C | C |
| F | F | C | C |
| G | G | C | C |
En typisk variation ser sådan ud:
| C7 | F7 | C7 | C9 |
| F7 | F7 | C7 | C7 |
| G7 | F7 | C7 | Dm7 G7|
Men den føles fuldstændig lige så meget blues som grundskemaet.
Charlie Parkers Blues for Alice, ligger meget langt fra grundskemaet, men føles stadig som en blues.
|F | Edim A7 | Dm7 G7 | Cm7 F7 |
|Bb7 | Bbm7 Eb7 | Am | Abm7 Db7 |
| Gm7 | C7 | F7 | Gm7 C7 |
Her er grund skemaet i F-dur til sammenligning
| F | F | F | F |
| Bb | Bb | F | F |
| C | C | F | F |
Man kan ikke tale engelsk eller tysk bare ved at lære gramatikken, men det gør det nemmere (især med tysk) at lære det hvis man kender gramatikken.
Når du taler Engelsk går du ikke og tænker på gramatiske ramser såsom "go went gone" osv. Det var noget du gjorde i underskolen, da du skulle lære engelsk. Nu taler du bare sproget.
Måske når du skal skrive engelsk, skænker du gramatiken en tanke. Det er det samme med harmonilære og jazz musik: Man kan se på de fleste jazz-kompositioner at komponisten kender sin harmonilære.. Det kan være godt at lære harmonilæren, for at have noget at holde sig til i starten. Men efterhånden når du spiller så tænker du ikke over det mer. Gramatikken har en masse mærkelige ord som Nutid, datid For at ikke tænke på i den svenske skole hvor man bruger de latinske ord som presens og imperfektum. Det er det samme med harmonilæren. Men mange lærer Engelsk (alle engelske børn f.eks.) uden at ku et ord grammatik. Det samme gælder jazz musik.
Harmonilæren er en hjælpesten for nybegynder der står og tænker, hvilken tone skal jeg spille nu.
Første gang du spiller et nyt stykke kan det være godt at lige spille akkord tonerne, men efterhånden som det går og stok og sten, ja så spiller du bare.
Du er kommet igennem glasloftet, nu kan du bare improvisere.
Jeg kan huske at Ole Bas (min første jazz lærer den gang jeg gik på DTU) sagde: "Og når man ser på Charlie Parkers soloer så kan man se at alt det han lavede var harmonisk korrekt.
Jeg er ikke enig med Ole Bas. Charlie Parkers improvisationer følger aldeles ikke kun harmonilæren. Måske har man udvidet harmonilæren, sådan at Charlie Parkers soloer passer ind.
Der er ingen der kan tænke harmonilære når man spiller 16-dele med 240 slag i minuttet. Heller ikke Charlie Parker. Men at hans soloer lyder godt, det kan man ikke benægte.
Vi havde brugt 5 år på at lave et overvågnings system hos Brüel & Kjær og den første kunde var tysker.
Der var ingen, der turde præsentere systemet på tysk, så jeg melde mig som frivillig.
Jeg havde valgt fransk i underskolen, men havde dog haft tysk et helt år i gymnasiet, og så havde jeg jo været på skiferie i Østrig.
Bagefter fortalte min kollegaer:
"Ole det det var et godt foredrag, du har jo ikke nogen problemer med den tyske grammatik, for du kender den jo tilsyneladende slet ikke!"
På samme måde kan du slippe utroligt godt fra en jazz improvisation uden at kende den underliggende harmonilære.
Ligesom når du lærer et sprog. Det er bedre at tale ugrammatikalsk, men så tale et fremmedsprog, end at være så bange for at lave en grammatisk fejl, at man ikke tør tale sproget.
Man lærer mere af sine fejl, end at lade være med at spille.
Når du efterhånden kan alle dine akkorder og skalaer på rygraden, kan du så begynde at tænke på hvordan opbygger du en solo.
Eller måske er det her man starter, det kommer an på hvem man er. Mange har en forestilling om, at man skal følge den oprindelige melodi, og lave små udsving.
Det hører man en del jazzmusikere gøre - når de spiller melodien - men det er de færreste (ud over nybegyndere selvfølgelig) der holder sig tæt til melodien, når de laver solo.
Hvordan får du din solo til at ligne en melodi?
Det er faktiskt nævnt under strofer. Lav korte strofer, og sørg for at gentage elementer af tidligere strofer i den ny strofe.
En humoristisk solo kan indeholde en helt anden melodi, et sted hvor akkorderne passer til dette.
De fleste jazzmusikere har nogle standard fraser , der lyder godt.
Afslutningen af en solo er vigtig. Det kan være smart at bygge op til et klimax.
Det kan nogen gange være smart at lægge klimaxet lidt før slutningen.
Afslut gerne på en nedadgående kvart under grund tonen.
Men.. man kan aflsutte på mange måder, bare man gør det bevidst sådan at man ved hvornår soloen er foribi.
Afslutning aft en nummer kan være på noget uventet, f.eks. en lille septim eller en sekser.
Det vigtige er at man varierer intensiteten igennem soloen, ligesom når man fortæller en god historie.
Det er meget almindeligt at man spiller Jazz musik i Bb-tonarter, det er fordi de fleste blæser instrumenter er stemt enten i Bb eller Eb.
En alt-saxofon skal spille med 6 krydser når vi spiller i A-dur. Mens alt-saxofonens C-dur svarer til Eb-dur for os.
Django og Stephane Grappeli spillede i mere violin-nemme tonearter.
Hvis du virkelig vil lære at spille jazz er det godt at kunne spille i hvert fald ned til Eb-dur og gerne også i Ab-dur. Du kan bruge skalaøvelserne til at træne dig op i at behærske alle tonearter på dit instrument.
Husk at spille skalaerne rytmisk, det gør det lidt morsommere.
Alt sammen med den samme spil langsomt- og lav-strofer- tool.
I dag har browseren indbygget den teknologi, der gør at man kan spille langsommere uden at frekvensen ændrer sig. Dette kan tilgås med javaskript. (Der ligger noget javasskript kode i siden, som får det hele til at virke)
I gamle dage blev tonen ændret når man skruede ned for hastigheden.
I gamle dage spillede man sammen med plader,
Saxofonister kunne så købe EP-plader i 45 RPM, skrue ned til LP-plade med 33 RPM, og justere lidt på hastigheden, sådan at det passede med at man gik fra
en sopran saxofon til en Alt saxofon, som spiller med samme grep men en kvint lavere.
(Der er en kvint forskel på en sopran sax, der er stemt i Bb. til en alt saxofon forholdet 45/33,33 =1,35 en kvint er 1,33, så man skulle lige justere lidt på pladespilleren eller stemme sit instrument lidt lavere for at få det til at virke. )
De første båndoptagere kunne afspille i forskellige hastigheder, hastigheds forskellen var 1:2, så man kunne kun spille halvt så hurtigt, og lyden blev så en oktav dybere.
mappen indeholder en del forskellige indspilninger af melodien All of me
I forskellige tonearter, og med forskellige artister. Valdemar spiller den i A-dur, mange jazz musikere spiller den Bb
men det mest almindelige er i C-dur, hvor den er nemmest at spille på violin. Der ligger også den originale indspilning med Ruth Etling fra 1931, hvor man også kan høre verset.
(Det man normalt spiller er kun omkvædet)
Her kan du lære akkord tonerne for Dur akkorder og Dur-septim akkorder, med blues underlag.
Dette er nævnt under kapitlet Akkorder
Læg mærke til at kun C-dur og A-dur indeholder alle versioner.
Jeg mener at den version der indholder septim akkorden er den vigtiste at øve på, så derfor er denne lavet til alle (dur) tonearter.
Øvelerne er ret kedelige. De er lavet for at give forståelsen af hvilke toner, der indgår i en akkord. Når man først har forstået dette,
og man i øvrigt ved hvilke akkorder man spiller over, så er det lidt nemmere at komme igang med en solo. Men også dette er en tilnærmelse.
Senere vil du kunne spille alle mulige toner over alle mulige akkorder.
En mappe med Blues skalaen i alle tonearter. Efter skalaen er der frit Blues improvisation som du kan vælge som strofe.
Det er lidt kedeligt at øve Blues skalaen kun, men jeg har lagt den ind sådan at man kan øve den igennem i alle tonearter.
Jeg har lavet en lille melodi, som er lavet kun ud fra blues skalaen. Den ligger så også i alle tonearter.
Her ligger der nogle eksempler på simple blues riff.
Jeg har prøvet at bgrænse mig til de tonearter man faktsikt spiller blues i.
Desværre kan saxofoner og den slags godt foretrække Bb og F-dur mens guitarister foretrækker A-dur og E-dur
Klaverer fortrækker som regel C-dur.
Exemplerne stammer fra violin kurset på oleviolin.com men er blevet udvidet med hensyn til tonearter.
C-dur er blevet til C-dur og A-dur, et par andre tonearter er blevet delivis dækkede.
Der er ikke ret mange violin soloer i Rock musik,
en af dem er Country Honk på Rollin' Stones pladen Let it bleed
Melodien findes også med titlen Honky Tonk uden violin.
Mens denne har titlen Country Honk. Der ligger forskellige versioner med og uden violin solo, og soloen er skrevet ud som node
Latin musik spilles ikke trioliseret.
Der ligger eksempel på en ostinat på violin med Alfredo de la Fey fra Colombia.
Her ligger nogle nemme jazz stykker som vi bruger under nordisk uge på Lyø
down by the riversid Aint she sweet, The Girl From Ipanema
Her ligger et enkelt nummer af Django Reinhards repertoire
Der er ikke nogen melodi til Minor, Swing, men det er almindligt at man lærer starten af Django's improvisation som Melodi.
Jeg har fokuseret på at skrive Stephan Grappeli's violinsolo ned fra samme indspilning, og alle strofer er lagt ind sådan at man kan øve dem
og lære dem udenad. Meningen er så at man får lært den solo udenad.
flere forskellige af det som Lois Armstrong har kaldt "Verdens bedste melodi"
Bl.a. ligger starten af Louis Armstrongs solo, som et eksempel på hvor enkelt man kan bygge en solo op med gentagelser.
Jeg har også selv lavet nogle indspilninger som ligger her.
Her har jeg lagt en simpel treklang øvelse i 5 tonearter, efterfulgt af to standard II-V-I skala øvelser.
Når du har øvet disse igennem har du spillet alle toner på dit instrument (Der er en beskrivelse længere oppe)
Stuff Smith er en afro-amerikansk violinist, er boede i København i en længere periode i 1960-erne.
Hans rå jazz stil er unik, og han er nok mit største forebillede stadigvæke, selv om jeg,
efter at jeg startet i Django klubben her på Christianshavn,
er blevet meget facineret af især de tidlige indspilninger af Stephane Grappeli som jo spillede med Django Reinhardt.
Svend Asmussen er jo ikke til at komme udenom. Foreløbig ligger der kun få af hans indspilninger. Den ene June Night er hans signatur melodi.
Forskellige indspilninger af den mest berømte af Django/Grappelli's indspilninger. Dels i fuld længe, og så fokuseret på Grappellis violin solo, til sidst en Band in a box version.
Her kan du få en videogennemgang af soloen (med noder) Hvor der en harmonisk analyse på fransk, men med engelske undertekster af soloen.
"Maskin-genererede" indspilnnger af Valdes reprtorie alle opbygget på samme måde. Først et kor med melodien, derefter 5-7 kor uden andet end backing til fri improvisation
her spiller jeg over Band in a Box version og prøver at lave en så simpel solo som muligt. Jeg bruger mest akkord tonerne, men også andre toner.
Titlen siger sig selv
Her ligger Valdemars reprtiore men med rigtige musikere, transponeret til den toneart som Valdemar synger i
Nogle af indspilninger er nogle jeg lavede på Video af Valdemar på Lyø år 2009
Mappen er oprindelig lavet til Valdemar, og der ligger nogle af hans favoritter (ikke jazz)
On the Sunny side of the street indeholder forskellige optagelser fra YouTube, som kan vælges som strofer.
(Det er altså ikke mig der spiller)
En mappe lavet til en af vennerene indeholder forskellige versioner af one note samba
tom mappe
En mappe lavet til en af vennerene indeholder forskellige versioner af Det er godt at se dig med Bente Kurre
Melodierne på jazz.oleviolin.com er bevist valgt nemme at lære. Dette er et begynderkursus, og det er vigtigt at ikke kaste sig over for meget i starten.
Hvis du vil lære noget mere avanceret (men stadig traditionel) jazz:
Jeg har lagt noget mere Django Reinhardt musik med Stephane Grappelli
Jeg har skrevet ca 8 Stephane Grappelli soloer ud på noder (se mappen Grappelli_soloer i bunden), der er noget at gå igang med hvis du vil lære at spille hurtigt.
På mange af dem har jeg gemt enkelt strof efter takt numre.
login:
bruger: dit eget navn gerne med initialer
password: manouche
Charlie Parkers soloer er et "must" for saxofonister.
Noden er transponeret i C (violin, harmonika, etc.) , Bb (klarinet, sopransaxofon, trompet og klarinet) og Eb (alt-saxofon, Kornet)
Parkers soloer er ret svære, men han går stadig for at være en af de dygtigste jazz musikere, der har levet.
login:
bruger: dit eget navn gerne med initialer
password: yardbird
Du kan til din IPad downloade "I Real Pro", herfra kan du hente akkordfølger til de fleste jazz melodier, og høre dem spille ligesom i Band in a Box.
Du får ikke melodierne med, men dem kan du så finde andre steder f.eks. i Spottify appen.